Sådan gør du
Der hører en vedligeholdelseskonto til hver bolig, som følger boligen. Denne konto er til overfladebehandling inde i boligen. Det er lovbestemt, at den kun må bruges til det. Du kan derfor ikke købe inventar mv. på kontoen. Du kan enten selv lægge ud for malervarer eller du kan rekvirere en følgeseddel på hovedkontoret til brug for køb af malervarer hos en farvehandel. Følgesedlen kan kun benyttes i Flügger i Stenløse. Ring til os i forvejen, hvis du ønsker at hente en sådan. Så er den klar, når du kommer forbi. Vi sender også på mail.
Tlf. 47 17 04 98.
Du kan også rekvirere en maler til at udføre malerarbejde i boligen på samme konto. Tjek om der er penge nok på kontoen, inden du bestiller maleren.
Når malerarbejdet er færdigt (hvad enten du selv har malet eller en maler har gjort det), skal du kontakte ejendomskontoret og aftale tid for syn. Når arbejdet er synet og godkendt, kan udbetaling finde sted fra kontoen.
Hvis du opsiger boligen, lukker kontoen og overgår til ny lejer.