Boligsøgende
Hvis du gerne vil bo hos os, skal du skrive dig på ventelisten til den/de afdelinger, hvor du har lyst til at bo. Du kan se læse mere om vores afdelinger under punktet Afdelinger. Det koster årligt et gebyr på 225 kr. at være skrevet op til vores venteliste, hvad enten du er aktiv eller passiv boligsøgende.
Du kan også i dette hæfte se vores boliger samt ventetider mv.Her udlejer vi boliger 2026.
Vi har ungdomsboliger i 3 afdelinger; Stenløse, Ølstykke og Veksø. Det er gratis at være skrevet op, men du skal være under uddannelse. Opskrivning til ungdomsboliger sker her.
Venteliste
SØB er pr. 1. januar 2019 ikke længere en del af Bolignøglen. Du skal derfor købe et ventelistenummer til SØB her, hvis du gerne vil skrives op til en af vores almene boliger.Du kan også kontakte Hovedkontoret i Stenløse, hvis du har brug for hjælp mht. til opskrivning.
Du bedes være opmærksom på, at der kan være meget lang ventetid. Der er generelt længst ventetid på de ældre og lidt billigere boliger ca. 13-19 år og kortest i enkelte nye afdelinger ca. 5-8 år, der til gengæld har højere indskud, men også flere og moderne faciliteter. Du kan derfor ikke forvente at få tilbudt bolig hurtigere end nævnt ovenfor. Akutte behov kan ikke imødekommes.
Bemærk, at afdelingerne har forskellige ventetider og at du derfor ikke vil være det samme nummer på listen til de enkelte afdelinger og de enkelte rumstørrelser.
Fortrinsret
Der er fortrinsret i afd. 12, Halkærgård, afd. 20 Keldstedgård samt afd. 23 Fortehusene for boligsøgende over 50 år.
Der er også fortrinsret til hybler/enkeltværelser i afd. 8 Stengården på følgende vilkår:
1. beboers børn i afdelingen
2. beboere i afdelingen
3. beboers børn i SØB
4. beboere i SØB
5. alle.
Opskrivning kan ske fra det fyldte 15. år, det er ikke krav at være studerende og der er ikke oprykningsret til ventelisten for beboere i hybler.
Du har fortrinsret til familieboliger, hvis du bor i en ungdomsbolig først. Du kan købe et nummer til listen på mit kab efter indflytning og optjene anciennitet. Efter 2 års karenstid kan du benytte nummeret.
Fleksibel udlejning
Du har mulighed for at få tilbudt flere boliger, når du som boligsøgende opfylder nogle særlige kriterier. Det kalder vi fleksibel udlejning. Kriterierne prioriteres sidestillet, så det er ancienniteten på ventelisten, der er afgørende i forhold til tildeling af bolig efter de fleksible udlejningskriterer.
Egedal Kommune og Stenløse-Ølstykke Boligforening har indgået en aftale om, at 33 - 78% af de ledige boliger udlejes efter fleksible kriterier.
Der er fortrinsret for beboere i Stenløse-Ølstykke Boligforening. Hver fjerde interne ansøger skal opfylde fleksible kriterier for at kunne komme i betragtning til en bolig via den interne venteliste.
Boligsøgende over 50 år har fortrinsret i afdelingen Halkærgård, Kelstedgård og Fortehusene
Kriterierne prioriteres lige, så det er ancienniteten på ventelisten, der afgør hvordan boligerne fordeles.
Der er ikke noget gebyr på fleksibel udlejning. Se fleksibel udlejning via KAB
Hvis du allerede står på venteliste og vil skrives op til fleksibel udlejning, kan du selv gøre det på Mit KAB eller ved at kontakte SØB.
Kriterierne i Stenløse Ølstykke Boligforening er:
Skilsmisseramte med børn under 18 år
Du bor i Egedal Kommune, har børn under 18 år og på grund af skilsmisse, separation eller samlivsophør ønsker du en bolig i Egedal Kommune.
Du skal have haft selvstændig bolig i Egedal kommune i minimum 2 år.
Fast tilknytning til arbejdsmarkedet
Mindst et voksent medlem af husstanden har fast arbejde i minimum 30 timer om ugen. Tidsbegrænsede stillinger skal være minimum på ét år.
Seniorer
Du bor i Egedal Kommune, modtager aldersbetinget pension og ønsker at flytte til en mindre og mere ældrevenlig bolig.
Du skal have haft selvstændig bolig i Egedal kommune i minimum 2 år.
Under uddannelse
Boligsøgende der er studieaktive på fuldtid på en godkendt SU berettiget uddannelse eller en erhvervuddannelse.
Ekstern- og intern venteliste
Når du opnår en bolig med dit eksterne ventelistenummer, beholder du nummeret, det blivet blot ændret til et internt nummer.
Når du har boet i din bolig i 2 år, kan du flytte til en anden bolig i afdelingen eller i en anden afdeling.
Ved intern flytning, hvor dit nummer bruges, bevarer du dit nummer og anciennitet, så længe du betaler det årlige gebyr. Dette gælder også, når du fraflytter.